Serviceaftaler
Tegn en CamperCare serviceaftale med os. Vi tilbyder i dag 6 forskellige typer af serviceaftaler: Sæsonklargøring – forårstjek og vintertjek, Garantipakke: Fugt- og tæthedstest samt gastest, El-eftersyn, 2 servicepakker samt Olieskift inkl. oliefilter.
Lad os hjælpe dig med at holde din camper i rigtig god form. Ved at vælge en CamperCare Serviceaftale får du vores dedikerede teknikeres samlede erfaring og professionelle know-how som sikkerhed for, at din camper altid er klar til nye eventyr.
Når vores teknikere har gennemgået din camper, kan du i ro og mag nyde livet i din camper uden at bekymre dig om de fejl, der typisk kunne komme på den næste rejse. Det giver tryghed, når den slags bliver taget i opløbet hos Camperservice.
Med regelmæssige servicebesøg på vores værksted sikrer vi, at selv de små ting, som du mærker eller undrer dig over ved din vogn, bliver undersøgt og vurderet af vores teknikere. Skal noget justeres, gør vi det straks. Skal noget udskiftes, kontakter vi dig, inden vi gør det.
Sæsonklargøring
Med en CamperCare Sæsonklargøring sørger vi for, at din vogn er klar til både vinter og forår/sommer.
VINTERTJEK
Vi tømmer og renser vandtank, tømmer haner/slanger/vandlåse, tømmer forbrugsvand og toiletkassette, smører lister i døre og vinduer med silikone, aktiverer frostsikring, øger dæktryk med 0,5 bar for at mindske risikoen for trykskader på dækkene.
Et vintertjek koster kr. 1.668,- eller 139,- pr. mdr.
FORÅRSTJEK
Vi tjekker alle vandhaner og vandpumpe, tjekker gastilslutninger og gasmængde i flasker, fylder forbrugsvand på, funktionstester gaskomfur, køleskab og varme (ALDE/Truma), tjekker og smører hængsler i døre og vinduer, påfylder AddBlue og sprinklervæske, tjekker dæktryk og oliestand.
Et forårstjek koster kr. 2.868,- eller 239,- pr. mdr.
Garantipakke
TÆTHEDSTEST: Nye og nyere autocampere skal have lavet en årlig fugttest, for at tæthedsgarantien fortsat gælder.
GASTEST: Hvert 2. år bør jeres vogn også få en gastest, så I kan sove roligere om natten.
Garantipakken koster 1.284 kr. om året eller 107 kr pr. mdr.
(en årlig tæthedstest + en gastest hvert 2. år)
El-eftersyn
Vi tjekker din campers start- og bodelsbatterier, tjekker ladefunktion på solpanelet, tjekker inverter-installation og samtlige strøm- og ladestik samt lamper. Tjek af gasalarm.
Et el-eftersyn giver dig sikkerhed for, at din camper ikke pludselig får en bekostelig skade pga. forkerte kabler, stik, kortslutning m.m.
Et el-eftersyn koster 1.068 kr. pr. år eller 89 kr. pr. mdr.
Servicepakke 1
Service på motor, olie- og filterskift
Tjek af kølemiddel
Tjek af sprinklervæske
Tjek af AddBlue
Dækkontrol, alder og slidmønster
Servicepakke 1 koster 1.500 kr. pr. år eller 125 kr. pr. mdr.
ekskl. evt. ekstra reservedele
Tilkøb eftersyn af bilens aircondition for kr. 895,-
Inkl. 100 g kølemiddel til aircon
Ekskl. evt. ekstra reservedele
Servicepakke 2
Service på motor, olie- og filterskift
Tjek af kølemiddel
Tjek af sprinklervæske
Tjek af AddBlue
Dækkontrol, alder og slidmønster
Tjek af for- og baglygter
Tjek af markeringslys
Tjek af nummerpladelys og blinklys
Eftersyn af aircondition i bilen
Servicepakke 2 koster 3.120 kr. pr år eller 260 kr. pr. mdr.
Inkl. 100 g kølemiddel til aircon
Ekskl. evt. ekstra reservedele
Olieskift inkl. oliefilter
koster fra kr. 695,-
Tilstandsrapport
Vi laver ud- og indvendig inspektion af camperen. Udvendigt tjekker vi: Front, bagende, sider, døre, vinduer, garage- og serviceluger, trin, lister, fuger, låse, håndtag, dæk, chassis og spildevandsaftapning. Indvendigt gennemgår vi: Sæder, møbler, gulv, vinduer og tagluger, tagventilator, bad og toilet, vand, lys, varmesystem, el/batteri og gas. Du får vores tjekskema og kender din campers tilstand.
PRIS: 999,- kr.
Serviceaftaler beskytter din investering
Har du købt en ny eller nyere autocamper, så har du investeret en pæn sum penge. Du beskytter din investering ved selv at passe og holde vognen godt, men nogle ting er det bedst at overlade til fagfolk.
En årlig fugttest bevarer tæthedsgarantien. Du får bevis på, at din camper er tæt – og ikke er ved at få en skade fra utætheder og indtrængende vand. Et bevis der giver en højere pris ved salg af vognen.
Din camper får også en højere gensalgspris, hvis du fremviser fakturaer for el-eftersyn, gastest og for installeret ekstraudstyr i modsætning til, at du selv har gået og skruet noget op. Vi ser desværre jævnligt, at campere har været udsat for gør-det-selv-løsninger, som ikke gør dem godt.
Selvgjort er ikke altid velgjort. Særligt når det kommer til strøm og installationer går det galt med brændte sikringer og kortslutninger til følge.
Vores teknikere arbejder udelukkende med campere og ved, hvad der gemmer sig bag paneler, under gulvet og hvor ledninger enten går eller skal trækkes.
Vil du vide mere?
Serviceaftaler gælder nye eller næsten nye campere.
Kontakt os